Større brand i Ramsøhallen på Ramsømaglevej i Gadstrup - 260516
Kl. 15.01 indløber melding om Bygn.brand-Institution på Ramsømaglevej i Gadstrup syd for Roskilde.
Det viser sig at være Ramsøhallen der brænder, og ved ankomsten har branden fået godt fat på den indvendige side af den sydlige gavl og der er kraftig røgudvikling fra stedet som kan ses langt væk.
Ramsøhallen består af 2 sammenbyggede haller, og branden er startet i den mindste af hallerne.
Udover gavlen havde ilden også fået fat under taget og truede med at sprede sig til hele tagkonstruktionen.
Der blev derfor hurtigt bedt om assistance, men heldigvis lykkedes det forholdsvis hurtigt at få branden under kontrol. Hallen har dog fået omfattende brand, vand -og sodskader.
Branden er startet i forbindelse med ukrudtsafbrænding. Ingen personer kom noget til ved branden.
Foto: Morten Sundgaard
Roskilde mødte med ISL, 2 sprøjter, tankvogn, stige, slangetender, og mobilt vandkar.
Greve mødte med ISL, sprøjte, tankvogn og stige.
Politi med ISL og flere patruljer.