4,908,402 Unikke besøg
Navigation
Forside
Nyhedskategorier
Facebook

SKADESTEDSFOTOS
VIDEO
Seneste artikler

Debatforum

Skadestedsfotografer
Bliv skadestedsfotograf

Kontakt siden

Login/Opret bruger
Kort over indsatser
Gaslagt i Bygning i Ladegårdsparken Vest i Holbæk – 101119
DiverseKl. 02.16 indløber melding om Gaslugt i bygning i Ladegårdsparken Vest i Holbæk.

Brandfolkene fik undersøgt opgang og lejlighed, men fandt ingen tegn på gasudslip og kunne hurtigt returnere til stationen igen.

Foto: Rolf Larsen, Holbækonline.dk

Holbæk mødte med ISL og sprøjte
Kraftig brand i lejlighed på Wiemosen i Roskilde - 091119
BrandKl. 03.59 indløber melding om Bygn.brand-etageejendom på Wiemosen i Roskilde.

Ved brandvæsnets ankomst var en lejlighed overtændt.

Politiet evakuerede hele bygningen samt naboblokken, da man frygtede at branden ville bredde sig og fordi røgudviklingen var ret voldsom.

Da Station Roskilde stadig var i fuld gang med slukningsarbejdet i Trekroner, måtte man afsende køretøjer fra flere nabostationer.

Det lykkedes at begrænse branden til den ene lejlighed, som desværre udbrændte totalt. Lejligheden under blev vandskadet som følge af slukningsarbejdet.

Under slukningsarbejdet faldt en brandmand ned fra ca. 3 meters højde. Han blev kørt til tjek på Roskilde sygehus, men senere lød det fra politiet at han heldigvis var okay.

Udover brandmanden blev en person kørt til observation for røgforgiftning.

Jyllinge mødte med sprøjte
Roskilde med ISL
Greve med sprøjte
Høje Taastrup med stige og tankvogn
2 ambulancer
Politi med ISL og 3 patruljer
Brand i institution på Højbakken i Trekroner, Roskilde – 091119
BrandKl. 00.41 indløber en Automatisk brandalarm fra Børnehuset Skademosegård på Højbakken i Trekroner ved Roskilde.

Sekunder efter kommer en ny melding fra samme adresse med ordlyden brand i institution - anmelder ser flammer.

Da brandvæsnet ankommer, er der ild i facaden og branden har bredt sig til taget.

Der var stor fare for at branden ville bredde sig til hele tagkonstruktionen, men takket være et rigtig effektivt stykke værkstøj lykkedes det beredskabet at holde branden nede.

Den såkaldte skæreslukker (Cobra) var i høj grad en medvirkende årsag til at ilden ikke løb videre under taget og antændte hele bygningen. Skæreslukkeren kan nemlig ved hjælp af vand iblandet metalgranulat, skyde sig vej igennem taget med en tryk på op til 300 bar, og derefter sende en vandtåge ind i de hulrum hvor ilden ellers ville kunne løbe uhindret videre.

Efterslukningsarbejdet stod på frem til lørdag morgen, hvorefter skadeservice tog over.

Det lykkedes at redde bygningen, der dog fik en del brand, sod og vandskader.

Roskilde mødte med ISL, sprøjte, stige, skæreslukker og 2 tankvogne
Jyllinge med sprøjte og tankvogn
Politi med ISL og patrulje
Person reddet op af vandet udfor Strandmøllevej i Holbæk - 081119
DiverseKl. 13.52 indløber melding om Redn.-Drukneulykke FJORD, udfor Strandmøllevej i Holbæk.

Heldigvis var redningsbåden fra Orø hurtigt på pletten og kun 11 minutter efter meldingen lød, var personen reddet op i båden og blev herefter sejlet ind til den lille lystbådhavn ved Finsings Plads, hvor en ambulance stod klar til at tage over.

Orø mødte med båd
ISL fra Holbæk
Ambulance
Politi med ISL og patrulje
Gårdbrand ild i lade på Øresøvej i Gl.Svebølle - 081119
Brandkl2151 Indløber melding om Gårdbrand Ild i lade på Øresøvej i Gl. Svebølle.

Det viser sig at være en brændeovn som har sat ild til fyrrum, dog var branden ret begrænset, men brandvæsnet måtte hakke hul i taget for at få det hele med.

Snertinge mødte med Sprøjte og Tankvogn
ISL fra Kalundborg
Politi med patrulje
Slagsmål på Nygade i Holbæk – 071119
DiverseOmkring kl. 19 fik politiet en anmeldelse om slagsmål på Nygade i Holbæk.

Politiet sendte derfor hurtigt en del patruljer til stedet.

Flere personer var kommet op og slås og i den forbindelse fik en person læsioner i den ene hånd, hvilket tyder på at han er blevet stukket med en kniv.

Politiet har via Twitter oplyst at fem personer blev anholdt efter slagsmålet, men har derudover ikke yderligere kommentarer til sagen pt.

Én af de anholdte blev ført væk i en DNA dragt.

En del af Nygade blev afspærret mens politiet arbejdede på stedet.

Politi med ISL og flere patruljer
Ambulance
Tredje bilbrand i Svinninge på en uge – 061119
BrandKl. 23.03 indløber melding om bilbrand i det fri på Rugvænget i Svinninge.

Ved brandvæsnet ankomst var bilen overtændt, men branden udgjorde ingen fare for andre biler eller bygninger, da bilen stod for sig selv.

Branden er den tredje bilbrand i byen på blot en uge.

Det gør selvfølgelig brandene mistænkelige og politiet skal nu undersøge om der er en sammenhæng i mellem dem og hvorvidt de er påsat eller ej.

Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk

Snertinge mødte med sprøjte og tankvogn
ISL fra Holbæk
Politi med patrulje