Voldsom bilbrand på Omfartsvejen ved Holbæk – 260816
Skrevet af Sundgaard88 d. August 26 2016 20:39:36
Kl. 14.32 indløber melding om bilbrand i det fri på Omfartsvejen ved Holbæk.

Under kørslen begyndte bilen pludselig at brænde i motorrummet. Man forsøgte at slukke med en pulverslukker, men måtte hurtigt opgive og ringe 112.
Branden udviklede sig voldsomt og ved brandvæsnets ankomst var bilen fuldstændig overtændt.

Takket være hjælpsomme medtrafikkanter, lykkedes det at redde en tilkoblet trailer og dens indhold, samt det meste værktøj i bilen.

Branden gav en del trafikale problemer i og omkring Harmskrydset, der i forvejen var lidt af et kaotisk sted, grundet defekt lyssignal midt i myldretidstrafikken.

Foto: Morten Sundgaard

Holbæk mødte med ISL og sprøjte.