Væbnet røveri mod Slikland på Tidemandsvej i Holbæk – 200417
Skrevet af Sundgaard88 d. April 20 2017 23:57:23
Kl. 16.37 blev kiosken "Slikland" på Tidemandsvej i Holbæk ramt af et væbnet røveri.

En mand gik ind i butikken og truede personalet med en pistol for at få udleveret smøger.

Ekspedienten aktiverede sin overfaldsalarm, og det fik røveren til at opgive at få et udbytte med sig, og han forlod stedet hen over Markedspladsen og videre mod Rosen.

Politiet var talstærkt tilstede og afspærrede flere områder i det centrale Holbæk, for at sikre spor.
De er fortsat på jagt efter manden og søger derfor vidner i sagen.

Gerningsmanden beskrives som:

190 centimeter høj
Iført en mørk hue, maskering (måske elefanthue) og briller
Bar sort jakke og lyse bukser.

Hvis du har oplysninger i sagen, så kontakt Midt- og Vestsjællands politi på tlf. 114.

Politiet mødte med ISL og flere patruljer.

Video på vores youtube kanal.