Ung mand ramt af skud i Ladegårdsparken i Holbæk – 231018
Skrevet af Sundgaard88 d. October 24 2018 01:04:50
Midt- og Vestsjællands Politi modtog kl. 21.01 en melding om skyderi ved Ladegårdsparken Vest i Holbæk.

Politiet mødte talstærkt op på stedet og store dele af Ladegårdsparken blev afspærret.

Det viste sig at en 19-årig mand fra Holbæk var blevet ramt i kroppen af et skud. Han blev hurtigt bragt til behandling på skadestuen, men vurderes umiddelbart til at være uden for livsfare.

Fire personer blev iført dna-dragter og derefter kørt væk fra stedet.

Omkring midnat var et stort område stadig afspærret og det er uklart hvor skyderiet præcist har fundet sted.

Foruden Ladegårdsparken har politiet aftenen igennem været rundt i Holbæk by med henblik på eftersøgning af den eller de personer, der måtte stå bag skyderiet.