Håndgranat kastet mod Bandidos klubhus i Holbæk - 251018
Skrevet af Sundgaard88 d. October 25 2018 22:39:25
Omkring kl. 01.30 blev flere Holbækkere vækket af et stort brag.

Braget kom fra Østerstræde og viste sig at være en håndgranat der var kastet mod Bandidos klubhuset.
Bygningen fik skader, men ingen mennesker kom noget til.

Politiet var i løbet af formiddagen på stedet sammen med deres kriminalteknikere og EOD.

I dag kl. 17 trådte et forbud mod ophold i klubhuset så i kraft, og i timerne efter var politiet talstærkt tilstede i området omkring Østerstræde.

Omkring kl. 18.20 startede en mindre eftersættelse, da politiet fik øje på en bil som kom kørende i Labæk og af en eller anden grund vakte deres opmærksomhed.
Politiet fik dog allerede kontakt til bilen ved Markedspladsen, hvor personerne blev visiteret og bilen ransaget.
De fik lov at køre videre efter kort tid.

Foto: Alex Christensen
Sidste 5 fotos: Morten Sundgaard