Rendevous med lægehelikopter på Per Degns Vej i Dianalund - 210419
Skrevet af Sundgaard88 d. April 22 2019 00:20:49
Kort efter kl. 7 søndag morgen, mødtes ambulancepersonale, læge og nødbehandler med lægehelikopteren på Per Degns vej i Dianalund.

En mand havde fået hjertestop i en villa ikke lang derfra, og da lægehelikopteren ikke kunne lande direkte i villakvarteret måtte man i stedet mødes ude på Per Degns vej, hvor pladsen var knap så trang.

Det lykkedes redningspersonalet at få gang i mandens hjerte igen og han blev herefter hastet til Rigshospitalet i København.

Sorø mødte med nødbehandler
Lægebil fra Slagelse
2 ambulancer
Lægehelikopter