Brand i industribygning på Spånnebæk i Holbæk - 060819
Skrevet af Sundgaard88 d. August 07 2019 00:12:28
Kl. 21.26 indløber melding om Bygn.brand-industribygning på Spånnebæk i Holbæk.

En stor sort røgfane kunne ses fra store dele af byen og der blev hurtigt sendt ekstra mandskab mod brandstedet.

Der var gået ild i en værkstedsbygning tilhørende Holbæk autolakering og ved brandvæsnets ankomst stod ilden ud af flere vinduer og røgen væltede ud af bygningen via en stor skorsten.

Der blev sat massivt ind fra start og brandfolkene fik derfor bekæmpet branden inden den for alvor nåede at få rigtig fat i bygningen.

Holbæk mødte med ISL, sprøjte, tankvogn, tanksprøjte og stigevogn
De frivillige med drone og luftfyldestation
Politi med ISL og patrulje