Jordskred på Kalundborgmotorvejen efter langvarigt og kraftigt regnvejr - 111019
Skrevet af Sundgaard88 d. October 13 2019 23:26:32
Fredag aften skete der et større jordskred fra en støjvold ud til Kalundborgmotorvejen ved Dramstrup.

Støjvolden er helt nyanlagt og det er derfor kun ukrudt der har nået at etablere sig på skråningen og dermed intet til at holde på jorden.

De store mængder vand der faldt i løbet af fredagen - særligt fredag aften, resulterede derfor i at en større mængde jord gav efter flere steder og havnede i nødsporet.

Jorden lå faretruende tæt på højre vognbane i østgående retning og var svær at se.

Vejdirektoratet havde en travl aften og nat, men fik ved 23.30-tiden sendt en skiltevogn til stedet.

Foto: Morten Sundgaard
Dronefotos: Michael Johannessen, Holbækonline.dk