Færdselsuheld med fastklemte på Ringstedvej ved Brorfelde - 131019
Skrevet af Sundgaard88 d. October 13 2019 23:36:00
Kl. 18.18 indløber melding om færdselsuheld med fastklemte i krydset Ringstedvej/ Brorfeldevej ved Brorfelde.

3 biler var involveret i ulykken der muligvis skyldes en vigepligtforseelse.
Flere personer blev kørt til behandling på Holbæk sygehus, men ifølge politiet skulle der ikke være tale om alvorlig tilskadekomst.

Ringstedvej var spærret mens redningsmandskabet arbejdede på stedet, hvilket skabte en del kø i begge retninger.

Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk

Tølløse mødte med Sprøjte og Tankvogn
ISL fra Holbæk
5 ambulancer
Læge
Akutbil
Politi med ISL og patrulje