Kraftig brand i villa på Nykøbingvej i Gundestrup - 011119
Skrevet af Sundgaard88 d. November 01 2019 13:49:57
Kl. 05.03 indløber melding om Bygn.brand-Villa/Rækkehus på Nykøbingvej i Gundestrup.

Ved ankomsten var huset overtændt og der blev derfor hurtigt bedt om assistance fra Holbæk.

Politiet valgte at spærre for trafikken i begge retninger. Dels for at give plads til slukningsarbejdet og fordi tagpladerne sprang og landede på kørebanen.

Man var længe i tvivl om hvorvidt der var personer i huset, så da det var muligt blev røgdykkere indsat for at gennemsøge bygningen.

Heldigvis fandt man ingen personer i det udbrændte hus. Det viste sig at ejerne var taget på arbejde inden brandens opståen, og derfor var der heldigvis ingen mennesker som kom noget til.

Foto: Henning Lundhøj

Asnæs mødte med sprøjte, tankvogn og redningsvogn
ISL fra Nykøbing
Tankvogn fra Holbæk
Ambulance
Politi med ISL og patrulje