Lastbil væltet på Østrupvej i Østrup ved Undløse - 111219
Skrevet af Sundgaard88 d. December 12 2019 02:56:57
Kl. 07.25 indløber melding om FUH-Fastklemte LASTBIL/BUS på Østrupvej i Østrup ved Undløse.

En Lastbilchauffør kom kørende i vestlig retning da han i en kurve mistede kontrollen over lastbilen som fik fat i den bløde rabat.

Lastbilen pløjede ca. 80 meter rabat op inden den væltede om på siden.

Flere tililende kom chaufføren til undsætning og fik slået alarm. Ifølge et af vidnerne fandt de chaufføren bevidstløs i førerhuset.

Han kom dog heldigvis til sig selv igen og blev efter en kort undersøgelse på stedet, bragt til behandling på Holbæk sygehus. Ifølge politiet slap han, trods det voldsomme uheld, med mindre knubs.

Brandfolkene fik udlagt kattegrus til opsamling af diesel mm, og kunne herefter returnere til stationen.

Redning Danmark fik til opgave at bjærge lastbilen, hvilket blev en lidt større opgave end først antaget.

I første omgang kunne de to sværvogne ikke få rejst lastbilen. Der blev behov for de såkaldt løftepuder, så en stafet måttes sendes afsted og lastbilen kom derfor først på ret køl kort før kl. 11.

Video af bjærgningen kommer senere.

Mørkøv mødte med sprøjte og tankvogn
ISL fra Holbæk
Pionervogn fra Asnæs
Ambulance
Politi med ISL og patrulje
Redning Danmark med 2 sværvogne, Leder og løftepuder.