Brand i industribygning på Tåstruphøj i Holbæk – 111219
Skrevet af Sundgaard88 d. December 13 2019 01:04:32
Kl. 17.26 indløber melding om brand i garage på Tåstruphøj i Holbæk.

Der var dog ikke blot tale om en garage, men derimod et værksted hos en elinstallatør og da brandvæsnet ankom, stod der flammer ud fra en par vinduer i gavlen.

Der blev indsat røgdykkere og det lykkedes hurtigt at slå branden ned.
Brandfolkene måtte dog bruge en del tid på efterslukning både indvendig og fra taget.

Troeds en hurtig indsats fik værkstedet omfattende skader.

Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk

Holbæk mødte med ISL, sprøjte, tanksprøjte, tankvogn og stige.
Politi med patrulje