Glatføreuheld på Omfartsvejen ved St. Grandløse - 060121
Skrevet af Sundgaard88 d. January 07 2021 15:33:31
Onsdagens snevejr førte til en del glatføreuheld rundt omkring på Sjælland.

På Omfartsvejen ved Store Grandløse gik det galt for føreren af en kassevogn.

Han kom kørende i vestlig retning da han i en blød kurve mistede kontrollen over bilen. Den skred ud, drejede en halv omgang og væltede om på siden.

Det er uvist hvornår ulykken skete og om føreren kom noget til.

Politiet havde markeret køretøjet med lidt minestrimmel, så de mange forbipasserende bilister blev gjort opmærksom på at der ikke længere var personer i det forulykkede køretøj.