Voldsom gårdbrand på Anagervej ved Bromme - 120121
Skrevet af Sundgaard88 d. January 13 2021 15:53:39
Kl. 20.50 indløber melding om gårdbrand på Anagervej ved Bromme nordvest for Sorø.

Der var tale om en trelænget gård med stråtag og ved indsatsleders ankomst var den ene længde totalt overtændt.

Han fik hurtigt kaldt ekstra mandskab og materiel til stedet, men den kraftige vind besværliggjorde slukningsarbejdet.

Der blev etableret vandforsyning fra den nærliggende Maglesø og tankvognene kørte samtidig i pendulfart for at skaffe vand nok.

Trods brandfolkenes indsats fik ilden fat i den næste længe og det stod pludselig klart at ingen af bygningerne var til at redde. Det lykkedes dog brandfolkene at redde lidt værdier ud fra stuehuset inden det også blev opslugt af flammerne.

Brandfolk fra både Sorø, Slagelse og Ruds Vedby kæmpede hele natten med slukningen og onsdag er man fortsat i gang med efterslukningen.

Ingen mennesker kom noget til

Foto: Aleksander Christiansen

Sorø mødte med ISL, 2 sprøjter, 2 tankvogne, redningsvogn, slangetender og servicevogn
Assistance fra Slagelse med tankvogn, P-vogn, samt de frivillige med forplejning
Assistance fra Ruds Vedby med tankvogn
Beredskabsstyrelsen Sjælland med redningskran, skovbrandslukningspakning og højtrykskompressor
Politi med ISL og patrulje