Containerbrand fik fat i etageejendom på Blindestræde i Holbæk - 161114
Skrevet af Sundgaard88 d. November 16 2014 03:34:52
Kl. 01.51 indløber melding om brand i container på Blindestræde i Holbæk.

Der var tale om den samme container som brændte fredag aften, men denne gang havde ilden fået godt fat.

Ved brandvæsnets ankomst var der ild i både containeren, og i det nedfaldsrør der hang fra bygningen og ned til containeren, samt en vinduesramme på bygningen.

Branden blev i første omgang angrebet med en HT'er, men da det viste sig at ilden også havde fat i bygningen, blev det nødvendigt at slukke branden ved hjælp af et såkaldt b/c udlæg, og samtidig rekvirere en tankvogn. Herefter lykkedes det dog hurtigt at få branden under kontrol.
Nedfaldsrøret brændte totalt væk, mens skaderne på bygningen var forholdsvis begrænset.

Holbæk mødte med ISL, sprøjte og tankvogn.
Politi med patrulje.