Skorst.brand-eftersyn i Tjebberupparken i Tjebberup - 210215
Skrevet af Sundgaard88 d. February 22 2015 01:10:42
Kl. 23.21 indløber melding om Skorst.brand-eftersyn i Tjebberupparken i Tjebberup.

En skorsten kunne ikke komme ordentligt af med røgen, hvilket resulterede i at røgen slog voldsomt tilbage i ovnen og ud i stuen, selv når lågen kun blev åbnet på klem.

Ejeren havde tidligere på dagen tændt op i ovnen uden problemer, men da den senere skulle tændes igen, var den slet ikke til at få liv i.

På trods af forsøg med tændblokke til de sidste gløder, og mere luft til ovnen, fortsatte den kraftige røgudvikling, hvilket til sidst gjorde det umuligt at give en optænding flere forsøg.

Da der langsomt, men dog fortsat kom en del røg ud af skorstenen på normal vis, og der dermed ikke var fare for røg i huset, blev det besluttet at lade ovnen dø ud af sig selv, og herefter få en skorstensfejer til at undersøge problemet nærmere.

Holbæk mødte med ISL.