Kl. 22.16 indløber melding om ISL-eftersyn på Skriverensvej i Holbæk.
Anmelder kunne lugte røg i opgangen, og det viste sig at stamme fra en lejlighed på 2. sal.
Der var tale om en glødebrand i en skraldspand, som beboeren ikke selv havde registreret.
Bygningen er forsynet med et ABA anlæg, og der er opsat detektorer i alle lejligheder, men røgudviklingen har åbenbart ikke været stor nok til at anlægget er blevet aktiveret.
Den kvindelige beboer havde det ikke så godt, og blev tilset af hjemmeplejen og redderne, inden hun blev kørt på sygehuset, til observation for røgforgiftning.