Kl. 11.58 indløber en automatisk brandalarm fra Seminarieparken i Holbæk.
Bygningen blev hurtigt evakueret og det viste sig at meldingen var reel nok. Der var opstået brand i en elinstallation i en krybekælder under et klasselokale.
Takket være den tidligere varsling, lykkedes det at slukke branden inden den udviklede sig. Herefter kunne skadestedet overdrages til en elektriker.