Brand i flere biler på Holbækvej i Store Merløse - 300422
Kl. 22.51 indløber melding om bilbrand i det fri på Holbækvej i Store Merløse.
Det viste sig at være på p-pladsen ved skolen og da brandfolk fra Tølløse ankom til stedet, var 3 biler overtændt, heraf en hybrid bil.
Der skulle bruges en hel del vand, så Lejre brandvæsen blev kaldt til stedet med en tankvogn fra Hvalsø.
Branden blev til en start angrebet med 2 ht’er og herefter blev der etableret b/c udlæg til slukning med strålerør.
Da branden var under kontrol og de to af bilerne var så godt som slukket, fik man trukket den midterste bil væk, for at give plads til en grundig efterslukning af hybridbilen.
Der blev lagt 2 c-slanger ind under bilen for at køle batteripakken effektivt ned, mens den øvrige efterslukning og oprydning pågik.
Omkring kl. 01 var branden slukket og de fleste brandfolk kunne returnere. Man valgte dog at lade to mand blive tilbage som brandvagt.
Opgaven bestod i at overvåge hybridbilens batteripakke med termisk kamera, men da temperaturen ikke steg yderligere, blev skadestedet lukket ned og de sidste brandfolk kunne forlade stedet omkring kl. 02.30.