Ældre kvinde bortgået fra plejecenter på Sønderstrupvej i Tølløse - 170325
Kl. 18.31 modtog Midt- og Vestsjællands politi en anmeldelse fra personalet på Tysingehave plejecenter om at en 85-årig kvinde var forsvundet fra stedet.
Da kvinden ikke kunne tage vare på sig selv, blev en eftersøgning hurtigt iværksat i form af flere patruljer, heriblandt hundepatruljer og med assistance fra Vestsjællands brandvæsen med drone.
Trafikselskaber og taxaselskaber blev bedt om at være på udkig efter kvinden, der også blev efterlyst i pressen, hvor politiet bad borgere i området om at være opmærksomme.
Kl. 21.03 lykkedes det heldigvis at finde kvinden i god behold og eftersøgningen blev indstillet.