Voldsom brand i industribygning på Skimmedevej ved Vipperød - 031114
Kl. 03.46 indløber melding om brand i industribygning på Skimmedevej ved Vipperød.
Ved ankomsten brændte det voldsomt, og ilden var gået i gennem taget.
Der blev derfor hurtigt rekvireret assistance fra stationen i Tølløse, og senere også materiel fra Lejre brandvæsen.
Det var en større mængde plastikgranulat som brændte, og pga. sammenstyrtningsfare, kunne man det første lange stykke tid, kun slukke branden udefra.
En god kombination af brandmure flere steder i fabriksbygningen, samt en effektiv indsats af brandfolkene, var en medvirkende årsag til at branden ikke fik fat i hele bygningen.
Der blev udsendt en beredskabsmeddelelse, da branden udviklede giftig røg, men det blev ikke nødvendigt at sirene varsle.
Foto: Morten Sundgaard
Sidste 7 billeder: Alex Christensen
Video kommer senere.
Holbæk mødte med 2 ISL, sprøjte og 2 tankvogne, samt det frivillige beredskab med sprøjte og slangetender.
Tølløse med tanksprøjte.
Lejre brandvæsen (station Kr. Hyllinge) med 2 tankvogne.
Politi med ISL og patrulje.