Kl. 13.49 indløber melding om Min. forurening-Oliefilm på vand i Holbæk havn.
Flere steder i havnebassinet var der større områder med oliefilm på vandet, og det så ret omfattende ud.
ISL kunne ikke umiddelbart lokalisere hvor olien stammede fra, men vurderede at forureningen ikke var så slemt som den så ud.
Selv små mængder olie syner nemlig af rigtig meget når den kommer ud på en vandoverflade.
Miljøvagten blev kontaktet og skal nu tage stilling til hvorvidt der skal gøres noget ved forureningen eller ej.