Kl. 10.55 indløber melding om ISL-eftersyn på Ahlgade i Holbæk.
Det viser sig at være et oliespild, som sandsynligvis stammer fra sidste uges uheld, hvor en lastbil ramte en pæl og slog hul på tanken.
En mindre mængde dieselolie var ikke forsvundet helt, og kom til syne i forbindelse med dagens regnvejr.
Brandfolk blev rekvireret og fik udlagt kattegrus på stedet. Dels for at opsuge olien, og dels for at forhindre bilister og handlende i at komme galt afsted, da brostenene var meget glatte.