|
|
| Kvinde reddet op af vandet ved Holbæk Marina - 010126 |
 Kl. 17.50 indløber melding om Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN - Å, på Strandmøllevej ved Holbæk Marina.
En kvinde var gået ud i vandet med tøj på.
Redningsbåden fra Orø blev sendt til stedet og fik kontakt til kvinden, som var kraftigt nedkølet.
Brandfolkene fik overdraget hende til ambulancen, som efterfølgende kørte til
helikopterlandingspladsen på Strandmøllevej, hvorfra hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet.
Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk
Holbæk mødte med ISL
Orø med redningsbåd
Ambulance
Flyvevåbnet med redningshelikopter EH101
Politi med ISL og 2 patruljer |
| Røg fra Tuktuk på Hesseløvej i Holbæk - 311225 |
 Nytårsaften forløb ganske fredeligt for Vestsjællands brandvæsen, station Holbæk, som kun havde få udrykninger.
Første tur kom kl. 20.30, hvor der var ild i en container på Ny Taastrupvej i Holbæk. Branden blev hurtigt slukket, og der var ingen fare for spredning.
Kl. 22.01 gik turen til en automatisk brandalarm hos plejecenter Stenhusbakken på Stenhusvej i Holbæk.
Alarmen viste sig at være blind, så mandskabet hurtigt returnere til stationen.
Årets sidste udkald indløb kl. 23.08 og lød på Brand MC/Knallert på Hesseløvej i Holbæk.
Det viste sig at være en tuktuk, hvori afskudt fyrværkeri og pap lå og ulmede. Brandfolkene fik hurtigt givet det noget vand, inden der skete større skade på tuktukken.
Vagtholdet kunne herefter returnere til stationen og springe ind i det nye år sammen.
Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk
Holbæk mødte med ISL og sprøjte |
| Røg fra Netto på Smedelundsgade i Holbæk - 251225 |
 Kl. 15.35 indløber melding om Bygn.brand-Butik på Smedelundsgade i Holbæk.
Det forlød at der var sort røg i butikken, men ved ankomst stod det hurtigt klart at der var tale om røg fra en tågekanon, som var blevet udløst ved en fejl.
Brandvæsnet fik ved hjælp af en overtryksventilator tømt butikken for røg, og kunne returnere til stationen efter en times tid.
Holbæk mødte med ISL, sprøjte og stige |
| Brand i ladvogn og færdselsuheld på Landevejen ved Gislinge - 211225 |
 Kl. 18.19 indløber melding om Brand-Lastbil/Bus på Landvejen ved Gislinge.
Få minutter senere indløb en ny melding fra samme sted om færdselsuheld, hvor en bil skulle have ramt en brændende lastbil
Ilden kunne ses på lang afstand, og ved ankomst viste det sig at være en ladbil der stod fuldstændig overtændt. På ladet stod en bil som ilden også nåede at få fat i.
Brandfolkene fik hurtigt etableret b/c udlæg, påbegyndt slukning fra flere sider og efter 10-15 minutter var branden nedkæmpet.
Et godt stykke bag den udbrændte lastbil, stod en bil som tydeligt havde været involveret i en færdselsuheld. Hvad der præcist er sket og om de to parter har ramt hinanden, vides pt ikke.
Én person blev kørt på sygehuset med udrykning.
Landevejen var totalt spærret mens redningsarbejdet stod på.
Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk
Holbæk mødte med ISL, sprøjte, tankvogn og tansprøjte med miljøtrailer
Ambulance
Politi med patrulje og hundepatrulje |
| Kitesurfer i problemer på Holbæk fjord - 211225 |
 Kl. 14.51 indløber melding om Redn.-Drukneulykke FJORD ved redningsnummer J305 udfor Holbæk bystrand.
En kitesurfer var kommet i problemer på fjorden, så redningsbåden fra Orø blev hastigt sendt mod stedet, sammen med politi og ambulance.
En kajakroer kom dog kitesurferen til undsætning inden da og fik hjulpet personen sikkert i land.
Der var ingen tegn på, at personen var underafkølet eller på andet måde kommet til skade, så politi og redning kunne hurtigt forlade stedet igen.
Foto: Michael Johannessen, Holbækonline.dk
VSBV med ISL
Orø med redningsbåd
Ambulance
Politi med ISL og patrulje |
| Færdselsuheld med fastklemte på Holbækvej ved Nr. Jernløse - 051225 |
 Kl. 11.04 indløber melding om færdselsuheld med fastklemte på Holbækvej ved Nr. Jernløse
Der var tale om en voldsom soloulykke, hvor føreren af en invalidebil af ukendte årsager havde mistet herredømmet over bilen og med stort kraft kollideret sidelæns med et vejtræ.
Føreren af bilen blev hurtigt reddet ud og i ambulance kørt til behandling på sygehuset.
Brandvæsnet hjalp herefter vejhjælp med oprydning på stedet.
Holbækvej blev genåbnet omkring kl 12.30
Foto: Peter Rosten, 112Sjælland
Mørkøv mødte med sprøjte
ISL og tankvogn fra Holbæk
Ambulance
Politi med ISL og 2 patruljer
Vejhjælp fra MC transport |
| Gasledningsbrud på Snerlevej i Holbæk - 241125 |
 Kl. 10.45 indløber melding om gasledningsbrud på Snerlevej i Holbæk.
I forbindelse med noget gravearbejde var en stikledning blevet ramt.
Brandfolkene fik trukket en ht'er ud og sikret stedet med en vandtåge, indtil Evida ankom og fik sat en klemme på ledningen.
Foto: Nicolai Stenbæk, 112Sjælland
Holbæk mødte med ISL, sprøjte og tankvogn
Politi med patrulje |
|