 |
Nytårsaftensdag blev der afholdt nytårsparole på Falckstationen i Holbæk, hvor en god del af stationens brandfolk deltog.
Der blev budt på smørrebrød og afholdt flere taler.
Stationsleder Jan Lønne lagde ud og gav en status på det forgangne år, bla. med lidt udrykningstal.
2023 blev en usædvanlig stille år for brandfolkene på station Holbæk, som kun rykkede ud 235 gange, hvor af de 97 udkald var til såkaldte ABA’er, (automatisk brandalarmeringsanlæg)
Udover aba’erne kørte Holbæk bla. til 40 bygningsbrande, men der har ikke været nogen egentlige storbrande eller længerevarende indsatser i 23.
Brandfolkene er deltidsfolk (tilkalde) og skal derfor køre fra hjemmet/arbejdspladsen og til stationen når alarmen lyder.
Det blev nævnt at mandskabet i perioder, særligt morgen og eftermiddag, er udfordret på at kunne møde ind på stationen, pga. det store trafikpres på vejene. Alligevel er det i over 95% af turene lykkedes at afgå inden for de 5 minutter.
Foruden stationslederen, lagde beredskabsdirektør i Vestsjællands brandvæsen, Lars Karlsen, også vejen forbi og ønskede godt nytår. Det samme gjorde driftschef i Falck Brand Øst, Allan Rensgaard.
Sidste mand på talerstolen var vikarierende borgmester i Holbæk kommune, Lars Quist.
Foto: Morten Sundgaard
|