Naturbrand på To-Bjerg på Tuse Næs - 250421
Skrevet af Sundgaard88 d. April 25 2021 22:37:22
Kl. 10.00 indløber melding om Naturbrand-Hede/Klit på To-Bjerg på Tuse Næs.

Der var ild i et engareal som grænsede op til et sommerhusområde.

Både anmelder og naboer forsøgte selv at slukke branden med flere spande vand, men den kraftige vind betød at ilden løb stærkt og de måtte tilkalde hjælp.

Brandfolkene fik hurtigt bugt med flammerne, men bedst som de var i færd ved at efterslukke, begyndte det at brænde i noget græs og haveaffald et stykke derfra.

Gløder fra den første brand havde startet en ny, som dog også hurtigt blev slukket.

Selvom det varme forårsvejr lader vente på sig, har den sparsomme nedbør og de mange blæsende dage, gjort naturen meget tør.

Foto: Alex Christensen

Tuse Næs mødte med tanksprøjte
ISL og tankvogn fra Holbæk