Omfattende brand i industribygning på Skimmedevej ved Vipperød - 011021
Skrevet af Sundgaard88 d. October 02 2021 14:58:03
Kl. 19.01 indløber melding om Bygn.brand-Industribygning på Skimmedevej ved Vipperød.

Det viste sig igen at være i de tidligere Superfoss bygninger som i dag huser flere forskellige virksomheder.

Ved brandvæsnets ankomst brændte det voldsomt i en stor lagerhal.

Der var flere brandvægge i bygningen som var med til og forhindre at branden fik fat i hele det enorme lagerkompleks.

De kunne dog ikke forhindre brandspredningen i de berørte haller, da ilden hurtigt havde fået fat i taget og på den måde løb hen over væggene og videre ind i hallerne.

Der blev slået storalarm og hurtigt kaldt mandskab og materiel fra flere stationer.

Efter knap to timer på stedet var ilden under kontrol, men efterslukningsarbejdet var omfattende og stod på det meste af natten.

Branden er efter alt sandsynlighed opstået i forbindelse med en håndværkers arbejde på stedet.

Første 16 billeder: Michael Johannessen, Holbækonline.dk
Næste 2 billeder: Alex Christensen
Efterfølgende billeder: Morten Sundgaard

Holbæk mødte med 2 ISL, skadestedsleder, sprøjte, tanksprøjte, tankvogn og stige
Tølløse med tankvogn
Mørkøv med sprøjte og tankvogn
Kr. Hyllinge med sprøjte og 2 tankvogn
Roskilde med sprøjte og stige
Vestsjællands frivillige beredskab med vandforsyning, lys, luftfyldestation, drone og forplejning
Beredskabsstyrelsen Hovedstaden med sprøjte, tankvogn og lysgiraf
Beredskabsstyrelsen Sjælland med to sprøjter og lysgiraf
Politi med ISL og flere patruljer