Brand i lejlighed på Lundestrædet i Holbæk - 250124
Skrevet af Sundgaard88 d. Januar 25 2024 22:08:54
Kl. 00.00 indløber melding om Bygn.brand-lejlighed på Lundestrædet i Holbæk.

Ved ankomst var der brand i facaden til en stuelejlighed. Der blev hurtigt kaldt yderligere mandskab til stedet og de omkringliggende lejligheder blev evakueret.

Det lykkedes at slå branden så hurtigt ned at den ikke nåede at få fat i selve lejligheden, der dog fik lidt røg og sodskader, da flere ruder var varmesprunget.

Lejlighedens beboere nåede ud i tide og blev begge kørt til observation for røgforgiftning.

Det formodes at brandens arnested var i eller omkring en hyndekasse som stod op ad muren til lejligheden, men hvordan ilden er opstået der, er der foreløbig ikke noget officielt bud på.

Holbæk mødte med ISL, sprøjte, redningslift og tanksprøjte
2 ambulancer
Politi med ISL og 2 patruljer