Brand i etageejendom i Ladegårdsparken i Holbæk - 160415
Skrevet af Sundgaard88 d. April 16 2015 21:40:34
Kl. 20.53 indløber melding om brand i etageejendom i Ladegårdsparken i Holbæk.

Det viste sig at det var en affaldscontainer som brændte, men fordi affaldsrummet er udstyret med et automatisk sprinkleranlæg, var branden allerede slukket ved brandvæsnets ankomst.

Branden nåede dog at udvikle en del røg, som via affaldsskakten fandt vej ud i opgangen, samt i en af lejlighederne.

Hele opgangen blev kortvarigt evakueret mens brandfolkene fik luftet ud, og én person blev kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Holbæk mødte med ISL, sprøjte, tankvogn og stigevogn.
Ambulance.
Politi med patrulje.